Telepati mentorforløb

Telepati mentorforløb

Ønsker du et telepati mentorforløb? Vil du gerne følge et privat-forløb, der tager udgangspunkt i netop dig, dine evner og personlige problematikker? Har du måske allerede snust til telepati, eller uddannet dig indenfor telepati, men ønsker at blive videreuddannet? Eller er du helt ny og ønsker et forløb, der ærer din individuelle proces og tilpasses dine individuelle behov og interesser? Så er denne uddannelse i telepati lige noget for dig!

Du kan telepatere!

Lad mig starte med at gøre én ting klart: DU KAN TELEPATERE! Telepati er en medfødt evne hos alle, og med den rette træning kan vi alle lære at genetablere kontakten til denne evne. Det er ikke en evne forbeholdt få, udvalgte – tværtimod er det en evne som ethvert menneske besidder, og som vi alle kan lære at forstå og gøre brug af i vores dagligdag. Hvor fantastisk er det ikke, at kunne høre, hvis vores dyr har nogle særlige ønsker, eller hvis de har ondt? Telepati er en vidunderlig evne, der gør os i stand til at forstå vores medarter i langt højere grad og hjælper os med at skabe dybere relationer. Er du klar til at gøre en seriøs forskel for dyrene i dit liv?

Personligt uddannelsesforløb

Der kan være mange grunde til, at du ønsker at studere på et telepati mentorforløb. Måske har du brug for mere fleksibilitet til at følge et uddannelsesforløb, du ønsker mere fokus på dig og din nuværende kunnen, eller har brug for tættere guidning på vejen. Måske du allerede er uddannet eller har taget kurser, men ønsker en dyberegående, personlig træning, eller ønsker at specialisere dig indenfor forskellige områder. Uanset hvad er dette uddannelsesforløb lige noget for dig.

På et telepati mentorforløb tager hver eneste session udgangspunkt i dig. Alle øvelser og undervisning håndplukkes til dig og dine personlige behov og ønsker. Hvis du føler, der er noget, du skal øve mere på, gør vi det – hvis der er noget, der særligt interesserer dig, kan vi inddrage det. Dette er en unik mulighed for at skræddersy dit eget uddannelsesforløb. Dine egne dyr bliver dine lærermestre på denne rejse, så I sammen kan etablere en endnu stærkere forbindelse og forståelse af hinanden.

På uddannelseforløbet vil vi i dit tempo bygge et fundament med udgangspunkt i de 5 elementer til at lære telepati.

  • Bliv nærværende
  • Find stilhed
  • Stol på din intuition
  • Åben hjertet
  • Rens dig selv

Derudover vil vi blandt andet fordybe os i ting som at

  • Sende og modtage beskeder klart og tydeligt
  • Forstå de beskeder, du modtager
  • Kommunikere kreativt
  • Tage kontakt igennem flere forskellige indgangsvinkler
  • Scanne krop og sind for fysiske og psykiske forstyrrelser
  • Stille de rette spørgsmål

Og meget mere!

“Jeg har været ekstremt glad for mit mentorforløb med Mathilde. Jeg har taget mentorforløbet sideløbende med en anden telepatiuddannelse og mentorforløbet med Mathilde har givet mig en helt anden dybde og forståelse af telepatien, som har været meget brugbar for mig. Jeg har følt mig meget tryg hos Mathilde og det har været rigtig dejligt at vi har kunne tale om lige netop de udfordringer jeg har oplevet med at lære telepatien og så tilrettelægge forløbet herefter, så vi også fik bugt med udfordringerne. Udover en god teoretisk dybde gør Mathilde brug af mange forskellige slags opgaver, som alle har hver deres klare formål og som er sjove og anderledes at lave, da de træner mange forskellige sider af telepatien. Jeg har altid følt mig meget opløftet efter en mentorsæson med Mathilde synes virkelig at hun er ekstrem dygtig. Jeg vil klart anbefale hende til alle som søger en lidt dybere læring af telepati eller som bare føler sig usikre på om de nu også kan uanset niveau” – Anna Brit Holm Andersen

Er du klar til en dybdegående og skelsættende uddannelse?

Denne uddannelse i telepati er en unik mulighed for at få et stærkt, dybdegående fundament for at telepate med dyr. En uddannelse i telepati er den bedste investering du kan gøre for dig selv og dine dyr. At høre dyrenes beskeder ændrede mit liv for altid – og det vil også ændre dit! Denne uddannelse er for dig som:

  • Føler et kald for at forstå dyrene i dit liv
  • Er klar til at investere tid og kræfter i din egen indre udvikling
  • Ønsker at hjælpe dine egne eller andres dyr
  • Er klar på at gennemgå en spændende indre rejse med dyrene og naturen som vejleder
  • Brænder for at forstå dyrene omkring dig

Telepati hest

TELEPATI UDDANNELSESFORLØB

Et telepati uddannelsesforløb består af 10 sessioner af 1,5 time hver. Det foregår via skype. Du modtager undervisning, øvelser, læsestof, spørgetimer, træning med forskellige dyr, klient-træning og meget andet! Du afslutter forløbet med et certifikat.

Kr. 6000,-

(10-sessioners forløb)

“Jeg har været igennem et mentorforløb i healing med Mathilde. Det har været en virkelig lærerig og spændende rejse, hvor jeg både har lært utrolig meget om dyrene omkring mig, men også om mig selv. Jeg kan nu bruge healing i min hverdag, både til at til hjælpe, når et et dyr har ondt eller ikke har det godt, men også til skabe bånd og forståelse. Mathilde har en helt speciel evne til at videgive viden, så man virkelig bliver fanget og har lyst til at lære mere! Undervejs i forløbet er jeg blevet opmærksom på, hvor meget dyrene har at fortælle mig og hvor meget jeg faktisk kan hjælpe dem, når de har brug for det – jeg er blevet meget bedre til at lytte til, hvad de ved at de har brug for, istedet for bare at gå ud fra, hvad jeg troede de havde brug for. Min pony Jackie ville f.eks pludselig ikke spise for et par uger siden. Hun havde det ellers godt, men hun nægtede at spise. Derfor bad jeg hende guide mig til, hvad hun havde brug for. Efter jeg havde varmet hendes nakke med hænderne og løsnet forskellige steder omkring hendes nakke og kæbe ved hjælp af healingen, gik hun direkte hen til sit hø og begyndte at spise! Det er fantastisk at kunne hjælpe dyrene på den måde. Men jeg er ikke kun blevet bedre til at behandle fysiske ting. Jeg har også lært at lytte til og mærke hvad dyrene har brug for og hvad jeg kan gøre for at hjælpe dem med at opfylde deres ønsker og drømme. Det er en helt anden verden der har åbnet sig for mig, hvor der er tid og plads til at lytte til alles ønsker og behov.” – Martha-My Feilberg

da_DKDanish
en_GBEnglish da_DKDanish