8. Fokuser på dig selv

8. Fokuser på dig selv

Hvis du har trukket dette kort, er det tid til at vende fokus fra dit dyr og i stedet fokusere på dig selv. Det du og dit dyr har brug for lige nu er, at du tjekker ind med dig selv og finder ud af, hvad du har brug for, og hvad det er i dig, der blokerer fremgang med dit dyr. Måske er der noget i din krop der blokerer, måske du har nogle negative tanker, vaner og mønstre, måske du har nogle følelser du skal give slip på eller noget at tilgive. Uanset hvad det er, så er det essentielt, at du investerer tid i dig selv til at finde ud af, hvad der er på spil, og derefter tager dig tid til at heale og læge dig selv.

Dyrene er sensitive, og der er intet, vi kan skjule for dem. De ved, hvad der foregår inde i os, og nogle af de situationer vi står i, kan blokere for god kontakt til vores dyr. Dyrene kan finde på at bruge deres adfærd til at fortælle os, at der er noget i vores indre, der er i ubalance.

Forslag:

– Find ud af hvad det er inde i dig, som er i ubalance. Måske det er tydeligt for dig, at du har for travlt, eller har for mange tanker i hovedet. Men måske er det svært for dig at slå ned på hvor din ubalance er. I så fald kan du spørge nogle omkring dig samt observere dig selv for at se, hvad der får dig til at reagere mere ekstremt, eller spørge dig selv om, hvad der tynger dig.

– Uanset om du ved hvad der blokerer dig eller ej, så er det tid til at vende fokus ind ad og passe på dig selv, mærke dine behov og sørge for at de bliver dækket. Vend blikket væk fra dit dyr, det har det fint, og begynd at spørge dig selv, hvad du har brug for – og gør det så.

– Giv dyrene mere fri i mellemtiden. De reagerer på dig, og det der sker inde i dig, så mens du er med dem så forvent ikke for meget af dem (eller af dig selv). De har travlt med at rumme og hjælpe dig. Jo hurtigere du får hjulpet dig selv, jo hurtigere får du hjulpet dine dyr.

Comments are closed.