19. Krone chakra

19. Krone chakra

Krone chakraet repræsenterer en spirituel forbindelse eller en kontakt til ‘universel visdom’. Mange dyr er i rigtig god kontakt til både jorden og universet omkring dem, og dyr med et højaktivt kronechakra arbejder tit på flere planer. Det vil sige, at de udfører spirituelt arbejde, samtidig med at de er her på jorden. De er ofte kendt som healere, guider eller terapeuter, og hjælper både deres mennesker på det fysiske plan, og på det spirituelle plan. Disse dyr har en højere bevidsthed og beskrives ofte som gamle sjæle.

Dyr der har en ubalance i deres krone chakra kan føle sig utilpas på jorden og generelt føle sig malplaceret. De kan have svært ved at håndtere den fysiske verden og er ofte meget fraværende, fordi de befinder sig mere på spirituelle planer.

Forslag:

– Sørg for at tildele dit dyr en spirituel rolle. Dit dyr har allerede en fysisk rolle hos dig, måske som en ven, samarbejdspartner eller beskytter, men dit dyr har også brug for en spirituel rolle. Mærk efter og fornem dit dyr – hvilken rolle vil passe til dit dyr? Eksempelvis rense energier, vogte over afdøde sjæle der kommer forbi, heale dig og dine kære? Uanset hvad, så vælg en opgave der passer til dit dyrs særlige evner og behov, tildel rollen til dit dyr helt officielt, og begynd at takke dit dyr for det arbejde, det udfører.

– Hvis dit dyr er meget spirituelt, kan det nogle gange være svært for os at følge med, fordi vi ikke altid kan se alle de skjulte meninger, skæbner, karma, osv. men husk at det ikke er tilfældigt at dit dyr er endt hos dig! Anerkend dit dyr for dets viden, og gør det ikke forkert for dets beslutninger.

– Hjælp gerne dit dyr med at forholde sig til den fysiske verden når I er sammen, så det kan lære at føle sig tryg og tilpas på det fysiske plan. Det betyder at skabe nogle positive rammer med sunde relationer og et godt hjem, hvor der ikke er negative energier.

Comments are closed.