12. Fysiske plan

12. Fysiske plan

Der er noget på det fysiske plan, som er i ubalance. Det fysiske plan refererer både til vores fysiske krop, altså problemer i vores krop der skaber ubalancer, men også til vores fysiske omgivelser, hvad enten det er hvem vi omgås, hvor vi bor eller hvad vi laver. Når der er en ubalance på det fysiske plan, kan det betyde noget i dyrets fysiske krop, som resulterer i det du spørger om. Det kan også betyde, at de rammer, du har dyret i, ikke fungerer. Måske føler det sig utryg derhjemme, bryder sig ikke om visse mennesker eller det kan være dyret føler sig overhørt i jeres træningssituationer. Uanset hvad, så er der noget i dets ydre verden, som ikke fungerer optimalt.

Forslag:

– Prøv at finde ud af, hvad det er i de fysiske rammer, som er i ubalance. Som regel har vi allerede en fornemmelse af, at dyret måske har ondt, eller at dyret måske ikke kan lide sine venner eller sit hjem. Uanset hvad din første indskydelse er, så er det vigtigt, du prøver at reagere på det ved at ændre situationen. Måske du ikke kan flytte til et nyt hus, men du kan givet dyret et stille sted i huset, eller sørge for færre gæster, hvis det ikke bryder sig om støj.

– Nogle gange er det enormt svært at ændre de fysiske tilstande og situationer, og så er det vigtigt at blive kreativ. Hvis du ikke kan undgå en situation, så prøv at kreere bedre muligheder for dyret i de situationer. Måske skal du visualisere en beskyttende boble omkring jer, når I er omkring mange mennesker, eller måske skal du tage dit dyr mere ud af dets hjem alene, og sørge for at det får set andre områder, det måske bedre kan lide.

– Har du ingen ide om, hvor på det fysiske plan ubalancen sidder, så øv dig i at observere dit dyr og fornem dets sindstilstand. Når du mærker nogle forandringer – glæde, tristhed, energi, træthed – så skriv det ned og se, om der er et mønster der forårsager denne ændring.

Comments are closed.