1. Afvent

1. Afvent

Hvis du har trukket dette kort, er det vigtigt, at du slår bremserne i, holder en pause og giver dig bedre tid til at kigge på den situation, du spørger til. Der er noget, du overser, fordi du har travlt med at finde en løsning, eller måske har du ikke fundet tiden til at sætte dig ned og rigtigt kigge på situationen. Ikke alting kan forhastes eller forstås hurtigt. Nogle ting tager tid – og nogle gange er det nødvendigt at bruge én teknik, eller én løsning, i længere tid, før resultatet kan ses. Det er fristende at ønske tingene går hurtigere, men i denne situation må du bruge længere tid før den kan løses. Det er tid til at blive en smule stillestående og kigge nærmere på alt det, der allerede er gang i.

Forslag:

– Sænk tempoet. For at løse denne situation må du forblive i den lidt endnu. Måske du allerede har en løsning til dit problem, som du afprøver – så giv den mere tid. Hvis du stadig leder efter en løsning så vær tålmodig, den rette løsning har ikke vist sig endnu. Stop op og observer situationen objektivt. Giv dig god tid til at undersøge situationen, for der er noget, du har overset eller stadig mangler at forstå.

– Øv dig i at være i ro med situationen, også selvom det kan være svært. Der er intet du kan eller bør gøre lige nu. Det vil løse sig selv, eller den rette løsning vil vise sig for dig. Vi mennesker kan hurtigt have lyst til at løbe væk fra vanskelige situationer, men nogle gange er det nødvendigt at opholde sig i en situation for virkelig at forstå den. Vær med dyret og brug mere tid med det – støt det passivt i denne situation.

– Det kan også være dit dyr har brug for mere tid! Måske det er midt i en udvikling eller er optaget af andre ting i dets liv. Dette er ikke tiden til at storme frem ad og kræve en masse, men derimod til at give tid og plads til at dit dyr kan udvikle sig og finde sin egen balance.

Comments are closed.