At tage afsked med sit dyr

At tage afsked med sit dyr

Der er så mange fantastiske glæder og øjeblikke, når man har dyr. Men at skulle sige farvel til et af sine dyr, er nok det værste og med frygtede øjeblik som dyreejer. I denne uge har jeg sagt farvel til tre dyr. Mine to høns og bedste venner, Destiny og Blade, som blev angrebet af en mår. Og min kærestes hund, som blev 18 år gammel, og hvis krop ikke kunne mere. Det har sat mig i kontakt med processen med at tage afsked, sorgen og smerten, tanker og overvejelser der kommer igennem, samt magien i at sige farvel. Jeg ved, at der er mange dyr og mennesker, der krydser over lige nu. Som om der er et skifte i energi, og der er brug for noget omstrukturering. Jeg tror i hvert fald på, at der må være en større mening med det – ellers giver tabet af disse fantastiske sjæle ikke mening for mig. Der må være en grund til, at de skulle rejse i forvejen, selvom det lige nu føles absolut uretfærdigt. 

Det var afskeden med mit første kæledyr, et marsvin ved navn Magle, som satte mig på sporet af telepati. Det vidste jeg bare ikke dengang, men siden jeg mistede hende som 12-årig, har jeg sagt en bøn til hende hver eneste dag inden jeg gik i seng. Jeg tror, mit barnlige jeg vidste, at dyrene kan høre og fornemme os, selvom de ikke er her fysisk mere, og prøvede at bevare kontakten med hende på denne måde. I dag ved jeg, at dyrene aldrig rigtig forlader os, og altid bliver omkring os på forskellige måder. Vi savner dem stadig i vores fysiske verden, men deres sjæle forsvinder aldrig. 

Denne oplevelse jeg havde som barn, der intuitivt lod mig forblive i kontakt med det dyr, jeg savnede, minder mig altid om, at nogle gange bringer afskeden ting med sig, som vi aldrig kunne have forudset. Jeg vil gerne dele mine tanker og oplevelser, som telepatør men mindst lige så meget som sørgende dyreejer, til alle andre der måtte være i samme situation, og som mangler støtte. “Det er jo bare et dyr..” og andre misbiligende tanker møder du ikke her, for jeg ved, at dyrene er meget mere, ‘end bare dyr’. 

Telepati dyr

De første tanker

Først er der sorgen, som er overvældende, og som bliver hængende længe. Derefter kommer alle tankerne. “Gjorde jeg det godt nok?”, “kunne jeg have gjort mere?”, “hvis jeg dog bare havde gjort X så ville det aldrig være sket”. Tanker, som kun er ødelæggende og nedbrydende, og som aldrig støtter i processen. Tanker der er forgiftende, og som det ikke nytter at være involveret i. Personligt valgte jeg at give slip på tankerne. For uanset svarene, så kunne tingene jo ikke ændres! Det ville aldrig ændre situationen. Uanset hvor godt vi gør det, og selvom vi altid prøver vores bedste, er der sikkert tusinde måder vi kunne gøre det endnu bedre på. Men vi kan kun gøre det bedste vi kan, med den viden vi har lige nu. Så sæt dig selv fri af tanker og tvivl, og bare tillad dig selv at sørge. 

En god afsked

Nogle gange er det muligt at have en god afsked, fordi den kan planlægges. hvis du skal aflive dit dyr, som min kærestes hund, så kan du forberede både dig selv og dyret på jeres afsked. Her bruger jeg selv telepatien til at spørge dyrene, hvad de har lyst til at opleve, eller om der er noget de gerne vil sige, inden de tager afsted. Min kærestes hund ville en tur på stranden, og have alt det kød, han kunne spise. Og det fik han! Og han var helt rolig, vippede ikke et øre, da dyrlægen gav ham indsprøjtningen. Han havde fred med situationen. Familien havde selv sørger for at gøre det, de havde brug for, i afskeden – sætte lys op, sige en bøn og dele minder om ham. At tage afsked bliver aldrig en fed oplevelse, men det er muligt at have en mere fredelig afsked end andre. At lytte til dyret, bruge tid med dyret, og selv affinde sig med situationen er en god start. 

Når tingene sker mere pludseligt, kan det være svært at gøre oplevelsen positiv. Jeg tror altid, at det er vigtigt at lade kroppen gøre det, den har brug for. Da jeg fandt Destinys sidste æg, græd jeg ukontrollerbart. Og jeg har nu samlet mange fjer, for altid at have dem omkring mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge dem til, men det havde min krop bare brug for. Lad være med at dømme dig selv, gør det, der føles rigtigt for dig. Det er vigtigt, du finder den fred eller lettelse, du søger – uanset hvor mærkelige dine handlinger eller behov er. 

telepati dyr

At modtage tegn

Dyrene er ofte rigtig gode til at sende os tegn efter de er krydset over. De forsvinder ikke bare, men bliver som regel omkring deres ejer i en ikke-fysisk form, hvor de har et nyt formål – måske som guider og vejleder. De er i stand til at være omkring os, og hjælpe os – og de er i stand til at sende os forskellige tegn på, at de er hos os. Det er meget forskelligt, hvordan disse tegn ser ud. Personligt sendte mine høns mig mariehøns. Da jeg begravede Blade så jeg årets første mariehøne sidde på hans krop. Imens vi sad omkring graven henover de næste timer, landede mere end ti mariehøns på mig. Ikke andre steder, og jeg har heller ikke set én eneste mariehøne siden den dag. Tårerne trillede, fordi jeg med det samme vidste, det var deres hilsen til mig (hvilket senere blev bekræftet da min veninde snakkede med hønsene, uvidende om mariehønsene, og fortalte de havde sendt mig tegn igennem naturen). Andre hører måske fodtrin af deres dyr, der kommer til dem, eller føler dem ligge hos dem om aftenen. Nogen finder hele tiden billeder eller ting, der minder dem om dyrene, og andre hører en sang, de altid spillede for dyrene. Der er så mange måder, dyrene kan sende os tegn på – det vigtigste er, at vi skal være åbne for at modtage dem. Og ikke skubbe dem væk, fordi vi er bange for at være mærkelige og sære, men at tage dem ind i hjertet velvidende, de er sendt fra dem, vi savner. 

Reinkarnation & livet efter døden?

Livet efter døden ved jeg ikke meget om – men det er altid min fornemmelse, når jeg taler med dyr der er krydset over, at der er et formål med, hvorfor de måtte forlade jorden. At de bliver tildelt et nyt job, som ofte omhandler at hjælpe deres tidligere ejer. De fortæller mig, der er forståelse og fred, hvor de er, og at de har det godt. 

Nogle dyr vælger at vende tilbage i fysisk form senere i deres liv. Mine høns fortalte mig, at de ville finde mig igen – og jeg vil utålmodigt vente på, at de gør det. Men hvis det er sandheden, hvordan vil jeg så genkende dem? Fra mange samtaler med andre dyr ved jeg, at der ikke er én måde at genkende dyret på – men de vil vælge en måde, som de føler, er særlig for dig og dit dyr! Det kan eksempelvis være, at når jeres øjne mødes, så vil du vide det, eller at dir dyr laver en særlig lyd, du genkender, eller udvider en adfærd, som du har set før. Uanset hvad, så tro på din mavefornemmelse. Du vil finde dit dy igen – også selv om det vælger en anden fysisk form. Hvis det er meningen, I skal være sammen, så bliver det sådan!

Du er ikke den eneste, der sørger

Jeg blev mindet om, at jeg ikke er den eneste der sørger, da jeg satte  mig på folden. Min pony Chanel var travlt optaget af noget andet, men jeg besluttede mig for at dele min sorg med hende. Så jeg fortalte højt, at jeg savner hønsene. Idet jeg sagde det, stoppede hund et hun lavede, vendte sig om, og kom hen til mig. Og stod hos mig sådan i ti minutter, imens jeg græd, og delte mine følelser, og hun kunne sørge også. 

Der er altid andre der sørger – enten andre dyr eller andre mennesker. Det er ligegyldigt hvem det er, men del dine sorger med dem. Selv hvis dine andre dyr ikke sørger, så vær autentisk og fortæl dem, hvordan du oplever det, og hvor trist du er. Pres ikke dig selv til noget, du ikke vil, men fortæl i stedet hvad du går igennem lige nu. Dyrene vil som minimum forstå, og nogle af dem vil blive og støtte dig, eller selv sørge sammen med dig. Men det er vigtigt ikke at være alene, og ikke at ignorere sin sorg – men dele den med dem, der har brug for det. 

Animal communication

Om at forblive i kontakt

Der er mange måder at forblive i kontakt med dit dyr, når det krydser over. Det jeg oftest selv gør er, at tale til dem når jeg går i seng – eller lave en reel bøn til dem. Jeg taler også til dem, verbalt eller i mit hoved, hver gang jeg bliver mindet om dem, eller når jeg savner dem. Jeg takker dem hver gang, jeg føler, de sender mig et tegn – for at opmuntre dem til at blive ved. Og hvis jeg savner dem for meget, så kalder jeg på dem, og beder dem komme og være omkring mig. Hovedsagen er, ikke selv at slippe kontakten og give op – men at vide, at energi ikke bremses af noget, og derfor kan du forblive i en energetisk kommunikation altid. Du kan bede dit dyr om råd, eller bede dit dyr om at sende dig et tegn. Enten et specifikt tegn du udvælger, eller forblive åben for det, der viser sig for dig. 

Dit dyr vil aldrig forlade dig, men altid være omkring dig. Så længe du ikke slipper kontakten, men bliver ved med at inddrage dit dyr i dit liv, så vil det altid være hos dig. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *