Hvorfor er det så svært med mine egne dyr?

Hvorfor er det så svært med mine egne dyr?

Jeg fik et rigtig interessant spørgsmål i min brevkasse som jeg tror enormt mange dyreejere kan relatere til. 

Spørgsmål fra Sarah: “Jeg er ret god til, at nå ind til dyr  – også de der til en start har stor skepsis og mistillid til behandling. MEN min egen gamle hest, ham har jeg SÅ svært ved, at få til, at åbne sig for mine behandlinger, selv om jeg så gerne vil give til ham og hjælpe hans gamle krop til mere behag. Det hænder der er en åbning og mine behandlinger virker da også trods alt. Men jeg kommer så meget dybere med mine kunders heste og det er en stor sorg for mig, ikke at kunne dele netop dette med min egen hest. Jeg oplever det også ofte med andre dyr og deres ejere; andre kan gøre ting med deres dyr, men ejer kan ikke få lov. Mit spørgsmål: Kender du dette fænomen? Og kan du kaste lys over hvad det er der sker? Som sagt er det en stor sorg for mig, at min kære hest lukker så meget af.”

Lyder det bekendt? Uanset om du arbejder med at behandle dyr, underviser, træner, passer dyr eller bare har dine egne kæledyr derhjemme, har du så bemærket hvordan vi alle kan være eksperter på andres dyr og problemer, men når det kommer til vores egne, så står vi på bar bund eller kommer i tvivl? Og så er det vi spørger andre til råds om vores dyr. Dyreejere elsker at tale om deres dyr, og spørge andre til råds, og selv når vi ikke spørger er det helt normalt i dyreverdenen at man kan komme med råd, fif og vejledning. Men hvorfor er det, at vi kan hjælpe alle andre, men når det kommer til vores egne dyr, så bliver det svært?

At være farvet og forvirret

Når man begynder at øve telepati så starter man som regel med andres dyr. Det gør vi fordi, vi ved rigtig meget om vores egne dyr grunden den tid vi bruger med dem, vi har været med dem igennem forskellige ting, og fordi vi kender til deres personligheder. Det lyder måske som om, dette skulle gøre det lettere, men det er faktisk det omvendte. Det er sværere.

  • Alt denne baggrundsinfo forhindrer os i at lytte til vores intuition omkring vores dyr. Vi er farvede af det vi ved, eller tror vi ved, omkring vores dyr, og kan derfor ikke sætte os selv fri af disse forventinger.
  • Selv hvis vi får givet slip på forventningerne bliver vi forvirrede over, om det er vores intuition vi mærker, eller om det er vores egen ønsketænkning eller overbevisninger til en situation.
  • Det er enormt svært at forblive neutral omkring vores egne dyr, fordi vi tit har en holdning til, hvad der ville være lettest eller mest optimalt for os, og derfor bliver vi i tvivl om det vi fornemmer er vores egne ønsker eller dyrets ønsker. 
  • Selv når vi tilgår vores dyr for at behandle dem eller træne dem, er vi farvede af at vide hvor de formentlig har problemer i kroppen, eller farvede af hvad vi tror, dyrene kan lide at lave i træningen, så vi lukker automatisk for den intuitive fornemmelse og lader det være op til hjernen. Og vi kan ikke være i kontakt med vores dyr, hvis vi er oppe i hjernen.

Så der er faktisk gode grunde til at vi spørger andre til råds eller beder dem om at hjælpe os. Når de hører problemet, vil de kunne svare intuitivt udfra hvad de hører, uden nogen videre kendskab til dyret eller situationen, og det tillader dem at svare fra deres inde og ikke fra deres hjerne. Det er ikke anderledes end at mange terapeuter, coached og psykologer ikke arbejder med folk de kender, fordi det kan forvrænge ens forestilling af situationen, få os til at give dem råd eller vejledning der ikke er i deres bedste eller som ikke kan anbefales professionelt, fordi vi er for involverede i situationen. 

Hvordan kan jeg alligevel kontakte mine dyr?

De fleste der kommer på mine uddannelser og kurser ønsker at lære at kommunikere med deres egne dyr, fordi de vil styrke deres forhold og forbindelse. Selvom det er lidt sværere, så er det helt sikkert muligt – og når du først har fundet din indgang, så vil det være lige så let som at være i forbindelse med andres dyr. Jeg tror på, det er enormt vigtigt at aktivere dyreejere til at være mere involveret omkring deres dyr, og de beslutninger de tager omkring deres egne dyr. Jeg tror, at dyreejere er eksperter på deres egne dyr, og hvis vi lærer at stole mere på vores intuition og mærke efter, hvad der er logik og hvad der er intuition, så kan vi hjælpe og forstå vores dyr bedre end nogen eksperter kan. Her kommer nogle tips til at lære at mærke mere af dine egne dyr uden at lade din logik stå i vejen. 

  • Skriv ned på at papir alle de tanker og overbevisninger du har omkring dine dyr vedrørende dit problem eller spørgsmål til dyret, og alt det andre har fortalt dig angående dette spørgsmål. På den måde for du et overblik over de svar, som din hjerne allerede indeholder – og kan bemærke når du får fornemmelser og ideer, som ikke er i overensstemmelse med din hjernes svar. De kommer fra din intuition og fra dit dyr. 
  • Øv dig i at skrive ned hver gang du får en fornemmelse, ide, følelse eller tanke omkring dit dyr, uanset om det er at skifte foder, gå længere ture, eller bruge mere tid udendørs. Skriv det ned, og hver uge kig i din notesbog og se, hvilke fornemmelser der går igen – dem der går igen flest gange er oftest fra din intuition. Test de af dine fornemmelser og ideer af, som du kan, eksempelvis ved at bruge mere tid udendørs med dit dyr og se om det har en positiv effekt. 
  • Træn dig selv i at tilgå dit dyr som om du ikke kendte det – det vil sige være neutral, tom og dermed også åben. Jo mere tom vi kan være indeni, desto mere åbne er vi – så øv dig i at tilgå dit dyr med et frisk mindset, som om du ikke kendte dit dyr. Hvis du eksempelvis har problemer i din træning af dit dyr, så prøv at lave en træningssession hvor du gør alt det, du ville gøre, hvis du arbejdede med et nyt dyr. På den måde får du en ny chance for at samle fundamental information og udvide din forståelse for dit dyr. 
Det vigtigste step er at blive ved med at øve dig, og ikke blive såret eller ked af det, hvis du føler, du har bedre kontakt til andres dyr end dine egne til tider – eller at andre forstår dit dyr på måder, du endnu ikke gør. Bare vid at det skyldes, at du er så forbundet til dit dyr, og ved så meget om det, at det er svært for dig at vide hvad det er du mærker og hvad du ved. Det er noget vi træner meget på min telepatiuddannelse, fordi det er rigtig svært. Men det betyder heldigvis ikke, at det ikke sagtens kan lade sig gøre. Øv dig, tro på dig selv, og bliv ved med at lede efter den dybe kontakt med dine egne dyr. 
Telepati ambassadør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *