Siden jeg var helt lille har jeg elsket dyr, og som så mange andre drømte jeg også om at arbejde i en zoo. Da jeg blev ældre ændrede min drøm sig, men derfor har det altid stået på min bucket-list at få lov til at prøve at arbejde i en zoo. Så da jeg i Januar måned fik mulighed for at studere ænderne i GaiaZOO her i Holland blev jeg ellevild. Og hvis der er nogen derude, der ligesom mig altid har drømt om at arbejde i en zoo, vil jeg dele min oplevelse med jer her!
Formålet med vores research
Jeg ved, at der er rigtig mange der er modstandere af zoo, me uanset hvordan man har det med at dyrene sidder i zoologiske haver, så er det for mig vigtigt at huske på, at de mennesker der arbejder i zoo alle elsker dyr! Der er ingen der tager en dyrepasser uddannelse hvis de ikke kan lide dyr. Desværre er videnskaben bagud, og tillader ikke professionelle med dyr at knytte sig til dem, eller lytte til deres individualitet. Det er svært at arbejde imod, og jeg er sikker på, at alle dyrepasserne gør deres bedste for dyrene. Derudover samler zoologisk haver mange tusinde kroner ind til at beskytte vilde dyr, de avler truede dyrearter for at sikre en sund bestand hvis de vilde dyr skulle uddø, de tilbyder at vi kan lære mere om dyr ved at researche dem og det vigtigste: de lærer mennesker der ikke er connectet til dyr eller natur, at finde en forbindelse til dyr, lære at elske dem og ønske at beskytte dem.
Grunden til vores research var at undersøge hvordan ænder bruger deres bur, og hvilken adfærd de viser. Derudover sammenlignede vi ænderne i zoo med vilde ænder for at finde ud af, om de udviste den samme adfærd. Alt sammen for på sigt at sikre de truede ænder i zoo, hjælpe avlsprogrammerne så ænderne kan slippes fri, og slutteligt at forbedre velfærden for ænderne der ofte er overset.