Brevkasse: Dyr der ser ‘spøgelser’

Brevkasse: Dyr der ser ‘spøgelser’

De fleste af os ved, at rigtig mange dyr er endnu mere sensitive end vi mennesker, men præcis hvor sensitive er de? Jeg har set eksempler på dyr, der er i stand til at se ud i fremtiden, og eksempelvis redde deres ejer fra en farlig situation. Jeg kender til sager, hvor dyrene er i stand til at ‘sortere’ i mennesker alt efter hvilken type menneske de selv foretrækker. Jeg kender dyr, der har kunne fortælle mig om sygdomme i familien eller hos dem selv, der ellers var ukendt. Nogle dyr er i stand til at vejlede deres ejer til at tage gode beslutninger, så de ender i deres drømmejob igennem et ’tilfældigt’ møde undervejs på gåturen, eller lige kommer til at gå forbi deres drømmebolig. Dyrene kan udvælge deres ejer, for at hjælpe både dem selv men også deres ejer, til større indsigt og mere balance. 
Dette er bare nogle af de eksempler jeg ofte støder ind i, der viser os, hvor sensitive dyrene egentlig er, og hvor meget de er i stand til at opfange og reagere på. 

Udtrykket ’at se spøgelser’
Det er bare ikke altid, at vi som mennesker kan følge alt det, de opfanger. Og derfra kommer udtrykke som: “mit dyr ser spøgelser” og “mit dyr reagerer ud af ingenting”. Men bare fordi vi ikke kan se og forstå, betyder det ikke, at det ikke eksisterer. Det er faktisk ofte sådan, at vores dyr rent faktisk kan se spøgelser, også kendt som afdøde. De kan fornemme eller se dem omkring os, og det kan være skræmmende for nogle dyr – og de ser at vi ikke opdager dem, så de sætter sig for at fortælle os enten ved at reagere, springe til siden, gø eller lignende. Det er ikke kun afdøde, dyrene kan se, men generelt kan de se og fornemme energiaftryk. Det kan være, hvis der er sket en ulykke et specifikt sted de ikke vil passere, eller hvis der er negative tankeformer i en familie/person de ikke vil hilse på, hvis maden de får er produceret ‘urent’ (eksempelvis ikke økologisk, eller med kemikalier i) så de ikke vil spise den. Dyrene bruger deres stærke sanser og fornemmelser meget mere end de fleste af os, og det kan føles lidt som om de lever i en parallel verden, hvor der er meget mere end bare det vi fysisk kan se og tage at føle på. Det betyder ikke, at deres virkelig ikke er sand – det betyder bare at vi må anstrenge os for ikke at gøre dem forkert, eller skælde dem ud over det de oplever, men i stedet anerkende deres evner og indføling.

Kommunikation med Berta

Telepati dyr

Da jeg tager kontakt til Berta, kigger hun kort på mig, men fortsætter så med det hun var i gang med. Hun snuser rundt i hele huset, og holder øje med det hele her fra morgenstunden. Jeg sætter mig ned og venter på, hun er færdig. Og da hun er færdig, kommer hun hen og sætter sig foran mig, og indbyder til at jeg skal klø hende. 

Hun er rolig, groundet, og jeg mærker hende som en ældre sjæl. En vis sjæl. Hun kigger roligt på mig, som om det slet ikke er mærkeligt jeg er der for at tale med hende. Jeg præsenterer mig selv, og fortæller hvorfor jeg er der, og hun nikker bare imens. Lytter meget. Det er tydeligt, hun er vant til at hendes familie kommunikerer meget med hende, og at hun har frihed til at være sig selv – hun er meget balanceret i sig selv. Hun viser mig igen, at hun bruger en del tid på at snuse rundt i huset, og hun ligesom patruljerer området. Det er hendes primære, selvtildelte, opgave i familien. Hun er sensitiv, men ikke overreaktiv, og derfor kan hun rigtig fint håndtere denne opgave. Hun fortæller, at hendes ejere, særlig kvinden i familien, er meget sensitiv, og derfor ofte får trukket energier med sig hjem. De energier og afdøde klistrer til hende, og derfor er der en del ’energier’ i huset. Berta opsporer dem, og enten beder dem forsvinde igennem sin gøen, eller beslutter de er uskadelige, og fortæller blot med at løfte hovedet og stirre et stykke tid, at der er noget eller nogle herinde. Hun er vis, og dermed ret spirituel, og det skræmmer hende ikke – hun anser det bare som sin opgave at give en meddelelse om, hvad hun har fundet, udrenset eller sendt væk den pågældende dag.
Hun foreslår sine ejere at placere nogle bjergkrystaller rundt omkring i huset, og i lommen på sin kvindelige ejer, for at hjælpe med at rense både energifeltet, og dermed have færre energier på besøg. Hun foreslår også, at ejer forestiller sig selv stå under et brusebad hver aften inden hun går i seng, og bliver helt skyllet igennem, for at skille sig af med udefrakommende energier, så de ikke får lov til at dræne hende og gøre hende træt. Hun kan eventuelt gøre det sammen med Berta, som sørger for at rense sig selv og sit energifelt hver dag.  

For meget af det gode

Nogle dyr, ligesom Berta, trives fint med deres rolle og evner. Andre dyr kan føle det er overvældende og for meget. I de tilfælde foreslår jeg altid, at ejer ligger deres hånd midt imellem øjnene på dyret, og forestiller sig de lukker en dør, så energien ikke kan trænge ind. Gør dette regelmæssigt, og gerne på dig selv også. Det er vigtigt, at dyret kan rense sit energifelt, og hvis det ikke ved hvordan, kan du hjælpe det i starten. Enten ved at ae dit dyr med en bjergkrystal, eller ved at forestille dig dit dyr stå under et vandfald. Det bedste vi kan gøre for de dyr, der er bange for det de ser, er at anerkende dem for det de ser, og ikke gøre dem forkerte. Takke dem for at gøre dig opmærksom på det, og forsikre dem om, at de er i tryghed sammen med dig. De ønsker bare, at vi skal forstå den verden, de lever i.

Har du et spørgsmål til brevkassen? Enten om dit eget dyr eller dyrenes verden generelt? Så send det til mathilde.denning@hotmail.com med emnet: brevkasse 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *