‘Den sensitive’

‘Den sensitive’

Jeg kommer ind i huset og med det samme hører jeg en hund gø. Jeg hilser på ejeren, og tager ikke kontakt itl hunden, da jeg mærker, hun har brug for noget space til at lande i situationen. I stedet taler jeg roligt med ejeren, og fortæller hvordan sessionen skal foregå. Kommer hunden hen og hilser, rækker jeg hånden ned og lader den snuse, men uden at vende min opmærksomhed imod hunden da jeg mærker, det vil være for overstimulerenede. 

Da hun har fundet ro, tager jeg kontakt til hende, præsenterer mig selv, og spørger om hun vil være i kontakt med mig. Jeg forsikrer hende også om, at jeg ikke vil presse hende, og hun blot kan fortælle det hun har lyst til – en af de største frygt i de sensitive er at blive presset. Hun går med til at tale med mig, og det bliver hurtigt tydeligt, at hun er så udafreagerende simpelthen fordi hun er overstimuleret, og har svært ved at finde ud af hvordan hun skal håndtere alt den stimuli. Hun kender ikke anden vej end at gø og blive urolig. Hun gør for at beskytte sin familie, og for at bede folk holde afstand, fordi hun ikke kan rumme mere – og derfor også tror hendes familie ikke kan rumme mere. I ren kærlighed prøver hun at passe på dem imod de ting, hun ikke selv kan håndtere. Det kan være gæster, folk der går forbi udenfor, fremmede hunde, bymiljø mm. 

Det er naturligvis ikke hendes rolle at beskytte sine mennesker, men intentionen er så fin og ren. Jeg kommunikerer meget med ejer om, hvilke tiltag de kan gøre for at hjælpe hende. Hvorfor det er så vigtigt, de hjælper hende med at lære en ny måde at håndtere overstimulering og uro på, samt hvordan de kan skabe tider og space hvor hun kan genoplade sig selv. Vi taler om at skabe et særligt sted i huset, hvor der er god energi (krystaller og ro), som hun kan oplade ved. Vi taler om, hvordan de kan hjælpe med at rense hendes energi og tømme hendes hoved (forestille sig balloner der flyver ud af hovedet på hende, for at tømme hovedet, imens de selv finder ro). Vi snakker om, hvordan de I starten må prøve at holde hende fra overstimulering, og hjælpe hende når gæster kommer på besøg igennem forberedelser, rutiner osv. Vi taler om meget mere, indtil hun til sidst falder i søvn midt på gulvet, uden at bekymre sig om at holde vagt og beskytte, men bare overgiver sig til at blive lyttet til. 

Mange af de dyr jeg har kontakt med er meget sensitive, og derfor fungerer de ikke altid i vores overstimulerende verden. Heldigvis er der mange måder, hvorpå vi kan hjælpe de sensitive dyr. Du kan genkende de sensitive ved disse typiske karaktertræk: 

Den sensitives typiske karaktertræk:

  • Usikker
  • Bange
  • Udadreagerende
  • Isolerer sig selv
  • Undgår kontakt
  • Uvillig til at forlade komfort zone
  • Bliver let overgearet i sociale sammenhæng eller undgår sociale sammenhæng
  • Nyder stilhed og ro
  • Foretrækker få relationer
  • Spejler ejer, ydre omstændigheder og miljø
  • Overstimuleres let
  • Svært ved ændringer eller omvæltninger

Hjælp til den sensitive:

  • Skab flere rutiner og vaner for dyret. Det kan være faste fodertider, gåture, eller blot nogle faste øvelser I sammen laver hver dag.
  • Skab tid sammen på tomandshånd hver dag, i stilhed. Vær med dit dyr, uden at bede om noget, og tillad bare at I begge rummer alt det, I har oplevet i løbet af dagen.
  • Undgå overstimulering, hold træning og gåture til korte tidsrum, hvor der ikke er for mange forstyrrelser. Hellere træne flere gange af kortere tid. Når først dyret er overstimuleret, er skaden sket.
  • Undgå at socialisere for meget. Sensitive har ofte få, nære venner, fordi det er for overvældende at være i kontakt med for mange på én gang – dyr og mennesker.
  • Skab en rutine der kan anvendes, når I løber ind i stress og uro. Jeg plejer at foreslå 3 aktiviteter i en sekvens. Eksempelvis stop, bed hunden sitte, bed hunden kigge på dig. 3 simple aktiviteter. Denne sekvens skal trænes i rolige, hjemlige omgivelser, indtil det sidder så naturligt i dyret, at I sammen kan gøre det når som helst. I så fald kan I begynde at tage det med ud i mere vanskelige sammenhæng.
  • Skab et sted i huset eller hvor dyret opholder sig, som kun er dyrets eget, og hvor det kan gå ind for at få fred og ro. Et slags helle for dyret. Her kan det gå til når det ikke ønsker kontakt.
  • Grounding, jordforbindelse, inden I forlader huset. Enten ved at visualisere rødder der kommer ud af dyrets fødder, eller ved at ae dyret med rolige, faste tage oppe fra og ned ad. Slut hver berøring nede ved jorden. På den måde trækkes energien ned af, og dyret oplever mere jordforbindelse.
  • Tænk på dit eget output i energi. Sensitive dyr reagerer meget på deres ejeres energi, og spejler dem i stor stil. Prøv derfor at tænke på hvilken energi, du selv møder dyret med. Hvis du er stresset, ked af det eller urolig, så prøv at få styr på din egen energi, inden du er sammen med dit sensitive dyr – eller sørg for at når dit dyr reagerer, på din egen energi, at du anerkender, det er det der sker, og ikke ved en fejl skælder dyret ud for at reagere på din egen energi.
  • Opmuntre dyret til at tage egne beslutninger, opmuntre dyret til at vise vej, ros dyret når det viser initiativ. Sensitive dyr kan have svært ved at tage beslutninger og vise vej, derfor er det godt at skabe god energi, støtte og opmuntrer dyrene når de tager en beslutning eller når de udtrykker et behov og et ønske.
 
Du kan læse mere om de forskellige dyrekarakterer jeg møder i mit arbejde som telepatør, såsom healeren, vogteren, lærermesteren, i min nye bog: Lær Dyrenes Skjulte Sprog. Den kan lige nu forudbestilles via følgende link med 20% rabat ved brug af koden ‘mathilde’.
 
Telepati

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDanish
en_GBEnglish da_DKDanish